2. Beskæftigelsen i hovedtræk

I det følgende kigges der nærmere på hovedbeskæftigelsen blandt fastboende borgere i Grønland. Hovedbeskæftigelsen defineres som dén ansættelse, hvor den enkelte person i given måned opnår den højest registrerede månedsløn, hvor begrebet månedsløn omfatter regulær lønudbetaling, betaling for indhandling, overskud af egen virksomhed m.fl. Den fastboende befolkning i Grønland defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo er fyldt 15 år. Hvor intet andet er angivet, er der tale om gennemsnitlig månedlig hovedbeskæftigelse.

 

I 2018 var gennemsnitligt 26.848 personer i beskæftigelse pr. måned. Det er en stigning på 305 personer ift. året før, hvilket svarer til en stigning på 1,1 pct. Fremgangen var forventet, idet Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende gennem hele 2018, har indikeret en positiv konjunkturudvikling på arbejdsmarkedet. Der er dog lokale forskelle i beskæftigelsesudviklingen. På trods af de positive tendenser på landsplan faldt beskæftigelsen således i flere distrikter.

 

Offentlig forvaltning og service er landets største arbejdsgivende erhverv. Således var 11.058 personer gennemsnitligt pr. måned beskæftiget indenfor offentlig forvaltning og service i 2018. Det svarer til 41 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. figur 2.1. Fiskeri samt fiskerirelateret industri og handel beskæftiger månedligt 4.332 personer svarende til 16 pct. af den samlede beskæftigelse. Indenfor handel, bygge- og anlægsvirksomhed samt transport og godshåndtering beskæftiges henholdsvis 11 pct., 8 pct. og 8 pct.

 

Figur 2.1. Beskæftigelsen fordelt på erhverv

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB1

 

Som det fremgår af figur 2.2, er det særligt kvinderne, der finder beskæftigelse indenfor det offentlige. Således er godt og vel seks ud af ti kvinder beskæftiget indenfor offentlig forvaltning og service. Handelsvirksomheder er ligeledes blandt de typiske arbejdspladser hos kvinderne. Blandt mændene er de to største brancher fiskeri og fiskeri relateret industri og handel samt offentlig forvaltning og service. Tilsammen beskæftiger disse to erhverv omtrent halvdelen af alle beskæftigede mænd. Virksomheder indenfor byg og anlæg, handel samt transport er ligeledes blandt mændenes typiske arbejdspladser.

 

Figur 2.2. Beskæftigelsen blandt mænd og kvinder efter erhverv

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB1

 

Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel beskæftigede gennemsnitligt 4.332 personer pr. måned i 2018. Heraf havde 1.182 personer en hovedbeskæftigelse som indhandler.

 

Den kvartalsvise beskæftigelse følger en fast rytme med betydelige sæson-udsving hen over året, jf. figur 2.3. Beskæftigelsen er lavest i 1. kvartal, stigende i 2. kvartal, højest i 3. kvartal for slutteligt at falde i 4. kvartal. I 2018 var 25.875 personer i beskæftigelse i 1. kvartal, mens 27.038 personer var i beskæftigelse i 2. kvartal. I 3. kvartal steg beskæftigelsen til 27.588 personer, hvilket er det højeste beskæftigelsesniveau for et vilkårligt kvartal i hele perioden 2008-2018. I 4. kvartal faldt beskæftigelsen til 26.889 personer.

 

Figur 2.3. Kvartalsvis beskæftigelse 2008-2018

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB2

 

Når beskæftigelsen fordeles på hovederhverv, er der en relativ stor variation kommunerne imellem, jf. oversigt 2.1. Offentlig forvaltning og service er ganske vist det største arbejdsgivende erhverv i alle kommuner. Men fiskeri og fiskerirelateret industri og handel spiller eksempelvis en langt større rolle i Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik end i landets øvrige kommuner. Således er henholdsvis 31,6 pct. i Avannaata Kommunia og 22,1 pct. i Kommune Qeqertalik beskæftiget indenfor fiskeri og fiskerirelateret industri og handel, mens erhvervet blot står for 8,8 pct. af beskæftigelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

 

Oversigt 2.1. Beskæftigelse i erhvervene fordelt på kommunerne 2018

	Kommune Kujalleq	Kommuneqarfik Sermersooq	Qeqqata Kommunia	Kommune Qeqertalik	Avannaata Kommunia
	Personer
Alle.....................................	2.793	11.529	4.683	2.870	4.908
Landbrug, skovbrug og relateret industri .........	73	5	1	2	2
Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel .......	268	1.010	870	634	1.549
Råstofindvinding ...........................	9	72	9	0	3
Fremstillingsvirksomhed ......................	4	116	73	21	13
Energi- og vandforsyning .....................	54	156	63	65	103
Bygge- og anlægsvirksomhed .................	248	894	423	194	282
Engroshandel og detailhandel .................	327	1.290	552	330	539
Transport og godshåndtering ..................	194	1.067	390	132	226
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed .	85	374	127	69	164
Information og kommunikation .................	41	468	34	50	37
Pengeinstitut og finansvirksomhed ..............	12	124	26	7	12
Fast ejendom ..............................	27	108	93	14	26
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser	11	238	34	7	16
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester ...	28	265	120	26	41
Offentlig forvaltning og service .................	1.323	4.922	1.765	1.250	1.798
Øvrige serviceerhverv ........................	31	239	51	21	27
Uoplyst ...................................	58	178	54	48	70

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB3

 

I oversigt 2.2 på næste side ses udviklingen i den gennemsnitlige hovedbeskæftigelse pr. måned samt den gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse i de enkelte distrikter i perioden 2014-2018.

 

Den største beskæftigelse findes – ikke uventet – i distriktet Nuuk, hvor 9.735 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse i 2018. Nuuk er samtidig det distrikt, hvor den højeste månedsløn opnås. Således udgjorde den gennemsnitlige månedsløn fra en hovedbeskæftigelse i Nuuk 35.323 kr. i 2018. Sisimiut og Ilulissat er henholdsvis anden og tredje største distrikt med hensyn til såvel beskæftigelse som udbetalt løn.

 

Fortolkning af udviklingen i gennemsnitlig månedsløn bør foretages varsomt. Eksempelvis bør det holdes for øje, at en stigning i den gennemsnitlige månedsløn ikke nødvendigvis blot afspejler stigende lønninger, - men ligeledes kan skyldes flere arbejdstimer blandt de beskæftigede eller ændrede skatteregler. Et eksempel på sidstnævnte er indbetaling på udenlandske pensionsordninger, der fra 1. januar 2017 er skattepligtige. Denne ændring påvirker særligt månedslønnen i Nuuk, der fra 2017 øges med arbejdsgivernes indbetaling til pensionsordninger i udlandet, jf. Grønlands Statistiks publikation Indkomster 2018 (Foreløbige tal).

Samlet set steg beskæftigelsen med 1,1 pct. fra 26.543 personer i 2017 til 26.848 personer i 2018. Størst fremgang var der i distrikterne Upernavik, Qaanaaq og Tasiilaq, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis 4,4 pct., 5,9 pct. og 4,2 pct. Størst absolut fremgang var der i Nuuk distriktet, hvor 180 personer yderligere var i beskæftigelse i 2018 sammenlignet med året før. Det svarede til en stigning på 1,9 pct.

 

I modsætning hertil stod en række distrikter overfor en nedgang i beskæftigelsen i 2018. Størst nedgang var der i disktrikterne Kangaatsiaq og Nanortalik, hvor beskæftigelsen faldt med henholdsvis 3,4 pct. og 3,2 pct. Distrikterne Uummannaq, Ittoqqortoormiit, Ilulissat og Sisimiut stod ligeledes overfor en nedgang i beskæftigelsen med fald på op til 1,4 pct., jf. oversigt 2.2.

 

Oversigt 2.2. Beskæftigelse og månedsløn i distrikterne

	Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit					Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
	2014	2015	2016	2017	2018	2014	2015	2016	2017	2018
	Personer					Kroner
Hele landet.. ......	25.167	25.620	26.214	26.543	26.848	25.157	26.029	26.814	27.285	28.787
Nanortalik..........	654	669	696	658	637	17.811	18.361	18.697	20.489	21.724
Qaqortoq..........	1.458	1.469	1.479	1.453	1.464	22.857	23.997	24.650	25.955	26.832
Narsaq............	727	691	671	683	692	21.063	22.236	21.935	22.984	23.846
Paamiut...........	641	627	647	619	622	20.535	20.967	21.229	21.911	23.012
Nuuk..............	8.712	9.045	9.228	9.555	9.735	31.132	32.071	32.696	33.067	35.323
Maniitsoq..........	1.451	1.545	1.589	1.561	1.582	21.148	22.726	23.752	23.733	24.691
Sisimiut............	3.025	3.009	3.016	3.112	3.101	25.117	26.146	26.925	27.128	28.760
Kangaatsiaq........	428	446	477	494	477	17.368	17.564	17.862	18.860	18.096
Aasiaat............	1.353	1.373	1.388	1.382	1.435	21.310	21.941	22.787	23.725	24.236
Qasigiannguit.......	593	546	562	552	562	19.283	20.698	21.862	23.150	22.166
Ilulissat............	2.218	2.211	2.389	2.368	2.346	23.635	24.056	26.034	26.015	27.015
Qeqertarsuaq.......	377	375	376	385	396	21.629	22.469	23.806	24.422	24.527
Uummannaq........	1.020	1.070	1.121	1.126	1.110	20.195	21.407	22.440	21.802	23.085
Upernavik..........	1.030	1.086	1.113	1.117	1.166	20.530	19.429	20.702	19.848	20.868
Qaanaaq ..........	264	261	259	270	286	16.657	17.716	17.783	18.524	18.540
Tasiilaq............	962	962	973	991	1.033	19.772	20.020	20.860	21.580	24.741
Ittoqqortoormiit......	137	146	143	138	136	21.250	21.766	21.397	21.693	22.371

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB4

 

Beskæftigelsesgraden er et udtryk for andelen af beskæftigede personer i forhold til den samlede fastboende befolkning. Den fastboende befolkning omfatter personer bosiddende i landet såvel primo som ultimo det pågældende år, og som ultimo året er fyldt 15 år.

 

Som det fremgår af oversigt 2.3 på næste side, steg beskæftigelsesgraden blandt de fastboende fra 59,0 pct. i 2014 til 62,9 pct. i 2018. Stigningen var særligt udtalt blandt landets yngre aldersgrupper. Således steg beskæftigelsesgraden med 5,4 procentpoint blandt de 15-19 årige, med 5,3 procentpoint blandt de 20-24 årige samt med 6,1 procentpoint blandt de 25-29 årige.

 

Den højeste beskæftigelsesgrad findes blandt de 40-44 årige, hvor 80,1 pct. af den fastboende befolkning var i beskæftigelse i 2018. Den største absolutte beskæftigelse samme år findes imidlertid blandt de 50-54 årige, hvor 3.708 personer gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned.

 

Oversigt 2.3. Beskæftigelse, beskæftigelsesgrad samt fastboende befolkning fordelt på alder 2014 og 2018

	Fastboende befolkning1		Beskæftigelse, månedlig gennemsnit		Beskæftigelsesgrad, månedlig gennemsnit
	2014	2018	2014	2018	2014	2018
	Personer				Pct.
Alle..........	42.664	42.671	25.167	26.848	59,0	62,9
15-19 år .......	3.688	3.264	871	946	23,6	29,0
20-24 år .......	4.305	3.973	2.245	2.281	52,1	57,4
25-29 år .......	4.121	4.390	2.577	3.014	62,5	68,7
30-34 år .......	3.774	4.065	2.634	3.020	69,8	74,3
35-39 år .......	3.095	3.621	2.338	2.773	75,5	76,6
40-44 år .......	3.105	2.877	2.365	2.305	76,2	80,1
45-49 år .......	4.964	3.197	3.655	2.495	73,6	78,0
50-54 år .......	4.899	4.976	3.505	3.708	71,5	74,5
55-59 år .......	3.761	4.358	2.550	3.100	67,8	71,1
60-64 år .......	2.698	3.203	1.644	2.123	60,9	66,3
Over 64 år .....	4.254	4.747	784	1.083	18,4	22,8

Anm.: Det understreges, at ledighedsprocenten ikke kan udledes af tabellen.

Noter: 1) Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo året er fyldt 15 år.

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB5

 

I figur 2.4 vises, hvor stor en andel af den fastboende befolkning, der var i beskæftigelse i mindst én måned i 2018, samt hvor stor en andel, der gennemsnitligt var i beskæftigelse pr. måned i 2018.

 

Figur 2.4. Beskæftigelsesgrad i distrikterne 2018

Anm. Den fastboende befolkning defineres som alle borgere bosiddende i landet primo og ultimo året, og som ultimo året er fyldt 15 år.

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB6

 

Som det fremgår af figur 2.4 er der visse geografiske forskelle. Således var mere end 80 pct. af den fastboende befolkning i Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq distrikterne i beskæftigelse i mindst én måned i 2018.

 

For Tasiilaq og Nanortalik udgjorde beskæftigelsesgraden for mindst én måneds beskæftigelse i 2018 blot 68 pct. og 71 pct.

 

Nuuk distriktet havde ligeledes den højeste beskæftigelsesgrad pr. måned. Således var gennemsnitlig 71 pct. af befolkningen i Nuuk distriktet i beskæftigelse, mens beskæftigelsesgraden for Nanortalik distriktet var 48 pct.

 

Oversigt 2.4. Beskæftigelse og månedsløn fordelt på nationalitet

	Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit					Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
	2014	2015	2016	2017	2018	2014	2015	2016	2017	2018
	Personer					Kroner
Alle .............................	25.167	25.620	26.214	26.543	26.848	25.157	26.029	26.814	27.285	28.787
Danmark (født i Grønland).............	21.696	22.215	22.903	23.218	23.571	22.214	23.111	23.969	24.544	25.802
Danmark (født udenfor Grønland).......	3.084	2.994	2.890	2.900	2.814	44.869	46.302	47.968	48.068	52.234
Norden...........................	94	124	121	108	102	54.693	56.561	54.302	55.764	69.379
Europa...........................	73	63	75	65	63	34.683	37.015	42.610	40.618	40.485
Afrika.............................	5	8	10	7	4	26.115	35.633	32.429	39.638	..
Amerika...........................	23	19	20	21	20	29.495	32.723	28.933	30.924	34.364
Asien.............................	190	193	192	222	272	22.390	23.085	23.694	23.935	26.366

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I oversigt 2.4 og oversigt 2.5 gives et indblik i beskæftigelsen blandt fastboende fordelt på nationalitet. Af diskretionsmæssige hensyn er nationaliteterne grupperet efter kontinent, idet statsborgere fra øvrige nordiske lande er slået sammen i en selvstændig gruppe. Danske statsborgere er opdelt efter fødested, henholdsvis i Grønland samt udenfor Grønland.

 

Oversigt 2.5. Beskæftigelse efter nationalitet og erhverv 2018

	Alle	Danmark (født i Grønland)	Danmark (født udenfor Grønland)	Norden	Europa	Afrika	Amerika	Asien
	Personer
Alle ....................................	26.848	23.571	2.814	102	63	4	20	272
Landbrug, skovbrug og relateret industri ........	83	82	1	-	-	-	-	-
Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel ......	4.332	4.063	205	10	2	1	-	51
Råstofindvinding ..........................	95	62	27	2	3	-	-	-
Fremstillingsvirksomhed .....................	227	198	27	1	-	-	-	1
Energi- og vandforsyning ....................	441	375	62	1	2	-	1	-
Bygge- og anlægsvirksomhed ................	2.042	1.683	327	12	12	-	2	6
Engroshandel og detailhandel ................	3.038	2.735	242	5	2	1	-	53
Transport og godshåndtering ................	2.013	1.751	226	23	3	1	1	8
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed	818	589	107	3	6	-	1	113
Information og kommunikation ................	631	512	108	3	4	-	3	1
Pengeinstitut og finansvirksomhed ............	180	126	52	2	-	-	-	-
Fast ejendom ............................	269	231	34	1	2	-	-	1
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser	306	195	104	2	2	-	1	2
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester .	480	394	62	5	4	-	-	15
Offentlig forvaltning og service ................	11.058	9.910	1.078	25	19	1	9	14
Øvrige serviceerhverv ......................	369	327	35	2	-	-	1	3
Uoplyst .................................	467	335	118	5	3	-	1	4

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB7

 

I oversigt 2.6 vises den gennemsnitlige månedlige beskæftigelse samt månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt efter den beskæftigedes højest fuldførte uddannelse.

 

Oversigt 2.6. Beskæftigelse og månedsløn efter højest fuldført uddannelse

	Hovedbeskæftigelse, månedlig gennemsnit					Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
	2014	2015	2016	2017	2018	2014	2015	2016	2017	2018
	Personer					Kroner
Alle...................................	25.167	25.620	26.214	26.543	26.848	25.157	26.030	26.814	27.285	28.787
Folkeskole ..............................	13.479	13.593	13.754	13.614	13.911	20.023	21.039	21.918	21.968	22.770
Gymnasieuddannelse .....................	1.099	1.150	1.243	1.333	1.361	23.637	23.898	24.274	24.853	26.427
Erhvervsuddannelse i alt ...................	6.674	6.832	7.060	7.230	7.208	27.434	28.163	29.089	29.649	31.937
- Kunst og humaniora .....................	153	155	166	170	164	27.398	27.998	27.622	28.365	29.863
- Erhverv, administration og jura .............	1.548	1.579	1.628	1.653	1.637	27.684	27.154	27.717	28.729	31.252
- Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion .	2.079	2.115	2.147	2.178	2.148	31.627	32.166	33.896	34.259	36.934
- Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ......	205	219	234	238	238	22.963	26.451	26.859	26.860	27.990
- Sundhed og velfærd .....................	1.421	1.437	1.473	1.523	1.543	21.570	22.173	22.479	23.344	24.604
- Servicesektor ..........................	1.186	1.248	1.335	1.382	1.393	27.430	29.752	30.725	30.902	33.862
- Øvrige ................................	82	79	77	85	86	29.296	30.162	31.994	32.366	35.357
Suppleringskursus ........................	153	175	196	229	251	18.430	20.314	21.365	21.139	24.423
Videregående uddannelse .................	3.761	3.869	3.962	4.137	4.118	40.238	40.689	40.825	41.775	44.645

Anm.:Eksempler på konkrete uddannelser indenfor de enkelte uddannelsesgrupper findes på Grønlands Statistiks hjemmeside: www.stat.gl

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken: http://bank.stat.gl/ARDBFB8

 

Som det fremgår af oversigt 2.6, har mere end halvdelen af alle beskæftigede ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. Det fremgår ligeledes, at der eksisterer en betydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og gennemsnitlig månedsløn. Beskæftigede med en videregående uddannelse modtager således en månedsløn, der er omtrent dobbelt så høj som beskæftigede uden anden uddannelse end folkeskolen eller med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse.

 

I den forbindelse bør det imidlertid bemærkes, at arbejdstid ikke er inddraget i lønopgørelsen. Da omfanget af fuldtidsbeskæftigelse anses for værende væsentligt højere blandt beskæftigede med en videregående uddannelse i forhold til beskæftigede med suppleringskursus som højst fuldførte uddannelse, er den relativt store lønforskel mellem de to uddannelsesniveauer ikke overraskende.  Således antages en overvejende del af beskæftigede med suppleringskursus udelukkende at være beskæftiget på deltid – med en relativt lavere månedsløn til følge – sideløbende med en igangværende videregående uddannelse.